International Fodbold

Søndag triller fodbolden igen i Rusland – nærmere UEFA-exit?

For første gang siden 2021 skal der spilles landsholdsfodbold på russisk jord, når Rusland tager imod Irak i en venskabskamp.

Det russiske fodboldlandshold skal for første gang siden 2021 spille en fodboldkamp på hjemmebane, når de møder Irak.
Foto: Wana News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix

Ukraines fodboldlandshold træder klokken 18 ud på græsset på verdens -måske – mest ikoniske fodboldstadion.

Ukrainerne møder søndag England på Wembley i EM-kvalifikationen, men nærmest samtidig spiller Rusland en kamp med en del mindre bevågenhed, når de i den første hjemmekamp siden 2021 tager imod Irak i en venskabskamp i Sankt Petersborg.

Rusland er fortsat frosset ud af UEFA, og således er der ikke nogen EM-kvalifikation på programmet for den krigsførende nation.

Det betyder dog langt fra, at ingen vil røre ved det russiske landshold, som inden søndagens kamp mod Irak mødte Iran torsdag i Teheran, ligesom de sidste år mødte de tre eks-sovjetstater Uzbekistan, Tajikistan og Kirgisistan.

De tre nationer er ligeledes tre af de otte nationer, der til sommer deltager ved første udgave af De Centralasiatiske Mesterskaber – en turnering Rusland er blevet inviteret til.

Der var et par hundrede russiske tilskuere til venskabskampen i Teheran tidligere på måneden. Foto: Wana News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix

Geografisk set er 77 procent af Rusland beliggende i Asien, mens under en fjerdedel af nationens landmasse er i Europa.

Med de europæiske nationers modvilje mod at spille mod Rusland in mente, ville det da også give sportslig mening for Rusland, hvis de skiftede UEFA ud AFC – altså det asiatiske fodboldforbund.

Selvom det næppe vil hue de russiske storklubber, der ved et eventuelt forbundsskifte ville skulle vinke farvel til både Champions League- og Europa League-deltagelse, så er det en helt reel mulighed for Rusland.

Maxsø havde tilbud fra Rusland: Det var en svær tid

– Vi overvejer alle scenarier. Vi oplever ikke en strøm af folk, der gerne vil møde os, lød det for nyligt ærligt fra viceformand i det russiske fodboldforbund, Denis Rogachev, ifølge The Guardian.

Fra ukrainsk side er der ikke overraskende fordømmelse mod de nationer, der stiller op mod Rusland.

– De nationer, der spiller mod Rusland, støtter Ruslands aggressioner og det, de gør mod Ukraine. Vi behøver ikke tænke på de nationer, vi behøver ikke give dem opmærksomhed. De er ikke værdige. Bundlinjen lyder; Glem Rusland, lød det i sidste uge fra den midlertidige ukrainske landstræner Ruslan Rotan.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P