Koster kassen! – Så meget må Bayern München betale for Nagelsmann-fyring
Det har angiveligt været dyrt... rigtig dyrt for FC Bayern München at fyre Julian Nagelsmann. Læs mere her.
Der er mange penge i moderne fodbold.
Når der tales penge i fodboldverdenen, så handler det tit og ofte om, hvor meget en klub har måttet betale for at sikre sig en spiller eller træners egenskaber og kompetencer.
Men i FC Bayern München er det i disse dage en anden snak. Klubben har nemlig angiveligt måttet grave dybt i lommen. Denne gang for at slippe for en træners egenskaber og kompetencer, nemlig Julian Nagelsmann.
Og der skulle eftersigende være tale om et rigtig stort millionbeløb – faktisk oppe i den trecifrede af slagsen.
Således erfarer det store tyske medie, Bild, at det har kostet FC Bayern München mere end 200 millioner kroner, at fyre manager Julian Nagelsmann, som ellers havde kontrakt frem til sommeren 2026.
Mere præcist siges det at have kostet klubkassen 27 millioner euro – hvilket svarer til 201,5 millioner kroner.
Italien blæst bagover af Højlund-opvisning: Cyklonen Højlund stopper aldrig!Fyringen af Julian Nagelsmann i FC Bayern München kom som en overraskelse for de fleste, da den 35-årige manager har hentet 2,19 point i snit i Bundesligaen for klubben, hvilket placerer ham som den fjerdebedste Bayern-manager målt på point i historien.