LaLiga

Åh nej! – Ungt Barça-stjerneskud fjernet fra truppen – kan få store konsekvenser

FC Barcelona overstiger LaLigas lønloft, og det har nu fået konsekvenser - og til sommer kan det blive endnu mere problematisk.

Gavi kontrakt Barcelona. Gavi er fjernet fra FC Barcelonas førstehold. FC Barcelona kan miste Gavi til sommer.
Foto: Vincent West/Reuters/Ritzau Scanpix

Resultatmæssigt går det godt for FC Barcelona… Men økonomisk er det en helt anden snak.

Og det får nu konsekvenser. Således lyder meldingen, at LaLiga har valgt at fjerne den blot 18-årige FC Barcelona-stjerne Gavi fra klubbens førsteholdstrup.

En beslutning der bunder i, at FC Barcelona har fået afvist den kontrakt, som klubben underskrev med Gavi tilbage i september måned 2022. Det skyldes, at den catalanske storklub har for høje lønudgifter, hvilket bryder med det lønloft, der er i LaLiga. Det skriver det spanske medie SPORT.

Selve Gavi-sagen angående spillerens kontrakt har været en særdeles langstrakt proces.

Tilbage i september 2022 blev Gavi tilbudt en ny stor kontrakt i FC Barcelona. Og parterne nåede da også til enighed. Men kort efter aftalen faldt på plads kom det frem, at LaLiga havde valgt at afvise kontrakten, da FC Barcelonas lønninger som bekendt oversteg ligaens lønloft.

Siden har der været arbejdet på, at få både lønninger og aftalen tilbage på sporet i FC Barcelona. Og i løbet af januar 2023 så brikkerne da også ud til at være faldet på plads igen. Således kunne en catalansk domstol omstøde LaLigas afgørelse og godkende Gavis kontrakt.

Men LaLiga var stadig ikke enig i afgørelsen, da FC Barcelona fortsat overstiger løngrænsen i spansk fodbold. Derfor blev sagen appelleret af LaLiga, som nu har fået medhold.

Bekræftet: UEFA åbner sag mod FC Barcelona

Det betyder, at Gavi nu igen anses som værende reserveholdsspiller i den catalanske storklub. Og selvom det ikke forhindre Gavi i at spille kampe for klubbens førstehold, så kan det ende med at få alvorlige konsekvenser, hvis ikke man finder en løsning.

Den oprindelige Gavi-kontrakt, som altså efter afgørelsen ikke er blevet forlænget, udløber til sommer – det samme gør hans nye kontrakt, da den endnu ikke er godkendt. Derfor kan Gavi i yderste konsekvens være færdig i FC Barcelona til sommer.

SPORT skriver dog, at både FC Barcelona og Gavi selv er indstillet på at finde en løsning, da begge parter ønsker at fortsætte samarbejdet – også på den anden side af sommeren.

Pensioneret argentinsk måltyv med Messi-råd: Tag tilbage til Barca!

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P