Ronaldo om “dårlig periode” i Manchester United: Har gjort mig til en bedre mand
Cristiano Ronaldo fortryder ikke sit seneste ophold i Manchester United, selvom det ikke endte videre kønt for den portugisiske stjerne - det har nemlig gjort ham til en bedre mand.
No regrets.
Cristiano Ronaldos andet ophold i Manchester United endte som en decideret uskøn affære, da han til hele verdens skue lod kritikken hagle ned over klubben i det famøse interview med Piers Morgan.
Portugiserens utilfredshed tog i stigende grad fart, da Erik ten Hag overtog tøjlerne i Manchester United – det betød nemlig, at Ronaldo fik mindre og mindre spilletid.
I kølvandet på Ronaldos interview, blev han og klubben enige om at rive kontrakten itu og gå hver til sit.
– Jeg har intet problem med at indrømme, at det var en dårlig periode i min karriere – men jeg har ikke tid til at fortryde.
– Livet går videre, og uanset om det var godt eller skidt, så har det været en del af min udvikling.
– Når vi står på toppen af et bjerg, kan vi ofte ikke se det under os, lyder det lettere filosofisk fra Cristiano Ronaldo på et pressemøde i forbindelse med Portugals kommende kampe ifølge The Independent.
Ronaldo med vild profiti: Den saudiarabiske liga bliver snart en af de bedste i verdenCristiano Ronaldo mener endda, at han ikke ville have været al virvaret omkring sin sidste tid i Manchester United foruden.
– Nu er jeg bedre forberedt, og jeg har lært at det var vigtigt, for jeg havde aldrig været igennem noget lignende før. Det har gjort mig til en bedre mand, siger den femdobbelte Ballon d’Or-vinder.
Cristiano Ronaldo skiftede efter bruddet med Manchester United til saudiarabiske Al-Nassr, hvor han har nettet ni gange i sine otte kampe i Saudi Pro League. Al-Nassr indtager lige nu andenpladsen i ligaen.
Ronaldo har mulighed for at gøre comeback til de europæiske stadions de kommende dage, hvor han sammen med resten af det portugisiske landshold møder først Liechtenstein og dernæst Bosnien-Hercegovina i EM-kvalfikationen.