Medie: Barça tæt på at forlænge med ung profil – kun et problem
FC Barcelonas unge venstreback har, ifølge et spansk medie, næsten fremtiden på plads, der er bare lige et enkelt problem.
Alejandro Balde har været et lyspunkt for Barça.
Den 19-årige venstreback har slået den erfarne Jordi Alba af på positionen og har spillet hele 33 kampe for ‘Blaugrana’ i denne sæson.
Det spanske medie SPORT mener at vide, at den unge back nu er meget tæt på en forlængelse med de catalanske giganter, der er bare et enkelt problem, der ligger og lurer i kulissen.
Barça er nemlig nødt til at vente på, at de får løst sine Financial Fair Play (FFP) problemer, før de kan registrere Balde som førsteholdsspiller.
Ifølge SPORT, er Barça-præsidenten, Joan Laporta, optimistisk omkring FFP-problemerne og at Balde vil skrive under på sin nye kontrakt inden længe.
I skrivende stund er Alejandro Balde stadig bundet af sin ungdomskontrakt, som udløber i juni 2024.
Ny udvikling i Barça-sag – Der mangler beviserBaldes nye kontrakt skulle angiveligt hæve spanierens løn markant, mens frikøbsklausulen lyder på svimlende syv milliarder kroner.
Den unge venstreback har i sine 33 optrædener præsteret seks oplæg, senest i Él Clasico-sejren over Real Madrid på 2-1.