Medie: Ligegyldigt hvem der overtager klubben – United-boss får ny kontrakt
Et engelsk medie mener at vide, at begge de potentielle nye ejere i Manchester United ønsker at forlænge Erik ten Hags kontrakt.
Billeder af nye, men måske snart velkendte, ansigter på og omkring Old Trafford har floreret på det seneste.
Både Storbrittaniens rigeste mand, Jim Ratcliffe, og repræsentanter for den qatarske Sheikh Jassim Bin Hamad Al Than har været i Manchester de seneste dage for at forhandle med Manchester Uniteds nuværende ejere, Glazer-familien, om en mulig overtagelse af klubben.
Selvom parterne naturligvis ikke er enige om, hvem der skal have Manchester United tilføjet til deres portefolie, er de dog eftersigende enige om en ting – der skal ikke ændres på managerpositionen i klubben.
For ifølge det engelske medie the Mirror, skulle der ligge en ny kontrakt klar til Erik ten Hag – og det ligegyldigt, om ejerne er amerikanske, engelske eller qatarske.
Ifølge mediet skulle United-ledelsen allerede have indikeret overfor Ten Hag, at de vil forlænge samarbejdet med ham. Et ønske, som begge de potentielle købere af klubben deler med den nuværende ledelse.
Således bakker både Ratcliffes Ineos Group og Sheikh Jassims Nine Two Foundation op om den hollandske manager og mener, at han er den rette mand til at styre klubben i den rigtige retning fremover.
Medie: To navngivne og to unavngivne bud på Manchester United i spil – nu mødes United-toppen med mulige købereFor nuværende er Erik ten Hag på kontrakt med Manchester United indtil sommeren 2025, mens klubben har mulighed for at forlænge den kontrakt med et enkelt år.
Den tidligere Ajax-manager har også givet god grund til, at ejerne skal have tro på ham. Det første trofæ, i form af Carabao Cuppen, er allerede i hus, mens man stadig er i spil i FA Cuppen og Europa League og ligger solidt til i kampen om top fire i Premier League.
Næste udfordring for Ten Hag og co. er søndag, hvor Fulham venter i FA Cuppens kvartfinale.