Dansk Fodbold

Hjulmand udtager endnu en spiller til landsholdet

Kasper Hjulmand har søndag valgt at udtage Rasmus Nissen Kristensen til de kommende EM-kvalifikationskampe.

Kasper Schmeichel , Pierre-Emile Højbjerg, Andreas Christensen og Rasmus Nissen Kristensen før UEFA Nations League gruppe A-kampen mellem Danmark-Frankrig i Parken, søndag den 25. september 2022.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Tirsdag den 14. marts udtog den danske landstræner, Kasper Hjulmand, de 23 spillere, der skal repræsentere Danmark i uge 12, når der skal spilles EM-kvalifikationskampe.

Men nu er de 23 spillere blevet til 24, efter landstræneren har valgt at tilføje et ekstra navn til listen af spillere.

DBU har nemlig meddelt, at Rasmus Nissen Kristensen vil tilslutte sig de andre danske drenge, der i næste uge tager imod Finland i Parken, 0g senere tager en tur til Kasakhstan.

Nissen spiller til dagligt for Premier League-mandskabet Leeds United, hvor han dog ikke har fået megen spilletid på det seneste.

Og han startede da heller ikke inde, da Leeds i går besøgte Wolverhampton – her blev han skiftet ind i kampens 61. minut og scorede blot ét enkelt minut senere.

Måske er det hans scoring, der har påvirket og imponeret Kasper Hjulmand, der altså i kølvandet på gårsdagens opgør har udtaget den danske højreback til landsholdet.

Victor Kristiansen ude af landsholdet – nu er hans erstatning fundet

Det danske herrelandshold skal i aktion på torsdag den. 23. marts, hvor de byder Finland op til dans hjemme i Parken.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P