3F Superligaen

Hård kritik af Brøndby: Maxsø langer ud efter ‘CV’ – havde ondt af Niels

Den tidligere Brøndby-kaptajn skyder med skarpt mod fodbolddirektør Carsten V. Jensen, som han ikke mener har gjort sit arbejde godt nok i transfervinduerne.

Andreas Maxsø retter hård kritik mod Carsten V. Jensen i Brøndby IF.

Det tager for lang tid.

Det er efterhånden en tendens, som en stor del af Brøndbys fans har været trætte af i nogle år.

Kritikken er således gået på, at Brøndbys fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, får hentet de nye spillere ind til klubben alt for sent i transfervinduerne.

Det kan potentielt have kostet Brøndby adskillige point, og sommerens transfervindue var endnu et eksempel på, at spillerne blev hentet sent.

Ohi Omoijuanfo og Nicolai Vallys blev først hentet ind til ottende runde af Superligaen, Daniel Wass til femte. De første syv runder fik Brøndby kun hentet to sejre, mens det blev til fem nederlag.

Kritikken af de sene handler fra de mange Brøndby-fans, og flere eksperter med, er nok ikke bare varm luft.

Tendensen virker i hvert fald til også at have gået klubbens tidligere anfører, Andreas Maxsø, godt og grundigt på.

– Jeg er ret sikker på, at hvis man havde hentet de spillere, som man hentede ind her til sidst, fra start af – og igen, jeg er godt klar over, at det nok koster lidt flere penge, hvis man henter dem ind fra start af.. Men hvis man har en preseason sammen, eller de første tre-fire kampe sammen, så er jeg også sikker på, at man havde hentet flere point.

– Det gælder også sæsonen efter mesterskabet. Hvis man havde forberedt sig ordenligt, så er jeg sikker på, at det var blevet meget bedre. Jeg havde ondt af Niels (Frederiksen, red.) og trænerstaben, lyder det fra Andreas Maxsø, der skiftede Brøndby ud med MLS-klubben Colorado Rapids denne vinter.

Brøndby-keeper gør status: Dét har ændret sig siden Niels Frederiksen

Kritikken fra Andreas Maxsø kom i forbindelse med optakten til den sidste runde af grundspillet i Superligaen, hvor Viaplay også havde inviteret hovedpersonen selv, Carsten V. Jensen, i studiet.

Fodbolddirektørens første reaktion på det afspillede klip med kritikken fra Maxsø var:

– Jeg er da lidt overrasket over, at han har en mening på den måde der.

– Jeg er sikker på, at Maxsø bliver en dygtig sportschef en dag, lød det lettere sarkastisk og bittert fra Carsten V. Jensen, inden han begyndte at uddybe årsagerne til de sene transfers.

Hvem ender i top seks? Se dit Superliga-holds muligheder

Andreas Maxsø tilbragte tre og et halvt år i Brøndby IF, inden han altså skiftede væk denne vinter. Her blev det til i alt 112 kampe for klubben.

Brøndby spiller søndag klokken 15.00 en skæbnesvanger kamp ude mod FC Nordsjælland, hvor man skal forsøge at sikre sig en plads i top seks.

Du kan se indslaget med Andreas Maxsøs kritik og Carsten V. Jensens svar øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P