Dansk Fodbold

Dobbel dansker DONG … og nedture i MLS!

Det var ikke den bedste dag for de danske spillere i MLS søndag morgen, selvom Mikael Uhre kom på scoringstavlen to gange.

Mikael Uhre i aktion for Philadelphia Union, hvor han scorede to mål mod Montreal
Foto: Ritzau Scanpix / David Kirouac-USA TODAY Sports

Andreas Maxsø har fået en resultatmæssig dårlig start i MLS.

Tidlig søndag morgen dansk tid tabte Colorado Rapids med Andreas Maxsø fra start så nok engang. Det samme gjorde Mikael Uhre og Philadelphia Union, selvom danskeren kom på tavlen to gange på et kvarter.

Colorado måtte se sig besejret med 2-1 på hjemmebanen ved Rocky Mountains, og klubben har efter fire kampe kun et point og agerer bundprop i MLS.

Hjemmeholdet med Maxsø i midterforsvaret kom ellers foran med 1-0, hvilket er det eneste mål holdet har scoret i denne sæson. Men med otte minutter tilbage af kampen kom Maxsø og Colorado bagud med 2-1, hvilket også blev slutresultatet.

Rasende Conte skyder med skarpt: De kan fyre mig – og mange andre – det ændrer ikke noget

Mikael Uhre kom på tavlen to gang for Philadelphia Union, da han først udlignede til 1-1 og siden bragte sit hold foran med 1-2. Men Union tabte 3-2, efter at holdet blandt andet indkasserede et rødt kort.

Mikael Uhre har nu scoret to gange i fire kampe for Philadelphia.

Den tidligere FCM-spiller, Evander, var ikke i truppen hos sin klub Portland Timbers, der tabte med 5-1 i Atalanta.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P