Medie: Chelsea-stjerne har fået ny agent – smutter sandsynligvis til sommer
Det tyder efterhånden mere og mere på, at Mason Mount forlader Chelsea til sommer.
Er Mason Mount snart fortid i Chelsea?
Rygterne om et sommerskifte væk fra den blå London-klub svirrede i forvejen om den engelske landsholdsspiller. De rygter er ikke blevet færre, efter han angiveligt har fået sig en ny agent.
Ifølge Daily Mail, så er Mason Mounts far blevet erstattet af Neil Fewings.
Forinden Mason Mounts far, Tony, var det Stellar Groups, der varetog jobbet som agent for den 24-årige midtbanespiller.
Mason Mounts far har dog ageret agent for ham i de seneste 18 måneder, og meget kunne altså tyde på, at der er hold i rygterne om et klubskifte til sommer.
Her har Liverpool og Newcastle længe været meldt interesserede, og senest skulle Manchester United også have meldt sig på banen.
Mason Mounts nye agent, Neil Fewings, repræsenterer blandt andre også Jordan Henderson og Virgil van Dijk i Liverpool.
Medie: Derfor var fit Mount ikke med for Chelsea mod LeicesterÅrsagen til det potentielle skifte skulle blandt andet skyldes, at Mason Mount forlanger en højere løn, end hvad Chelsea er villige til at tilbyde.
Hans nuværende kontrakt løber frem til sommeren 2024, og der er derfor igangværende kontraktforhandlinger mellem klub og spiller.
Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano, er det meget sandsynligt, at Mason Mount forlader Chelsea til sommer.
Medie: Chelsea og Newcastle jagter Barça-profilMason Mount er en af Chelseas egenudviklede spiller, og står sin relativt unge alder til trods noteret for 192 førsteholdskampe for klubben.
Det seneste stykke tid har han dog set mindre og mindre spilletid, efter han ellers var et sikkert valg til startelleveren i begyndelsen af sæsonen.