Overraskelser i England-truppen frem mod EM-kvalen: Flere profiler udeladt – kontroversiel Brentford-profil kan få debut
Gareth Southgate har torsdag udtaget den engelske landsholdstrup til EM-kval-opgørene mod Italien og Ukraine. Og her er der flere overraskelser.
Snart er det igen tid til landsholdsfodbold.
Og ligesom Danmark skal England også i aktion, når det i næste uge gælder de første opgør i EM-kvalifikationen.
Torsdag eftermiddag har den engelske landstræner Gareth Southgate sat navn på de udvalgte spillere, der skal repræsentere England i de kommende to opgør mod henholdsvis Italien og Ukraine.
Og her står det klart, at den kontroversielle Brentford-angriber Ivan Toney har fået en plads blandt de udvalgt England-spillere og dermed muligvis kan se frem til sin debut for det engelske landshold.
Medieomtalen vedrørende Ivan Toney har været stor i den seneste tid, hvor han, efter at have været anklaget for brud på hele 262 bettingregler, angiveligt skulle have erkendt sig skyldig i en række af disse.
Og det kan eftersigende koste Toney en længerevarende karantæne fra fodbolden.
Medie: Toney indrømmer brud på bettingregler – lang karantæne kan venteSamtidig har landstræner Gareth Southgate valgt at sortere profilerede spillere som Arsenals Ben White, Chelseas Raheem Sterling og Liverpools Trent Alexander-Arnold fra.
England møder i første omgang Italien på udebane den 23. marts, hvorefter landholdet rejser hjem til England, hvor Ukraine kommer på besøg den 26. marts.
De øvrige landhold i EM-kval-gruppen er Nordmakedonien og Malta.
Se alle de udtagede spillere for England herunder
Hjulmand har rystet posen: Flere store overraskelser i den danske landsholdstrup