LaLiga

Haltede fra banen mod Liverpool: Nu giver Benzema skadesopdatering frem mod El Clasico

Real Madrid-stjernen Karim Benzema blev skadet i Champions League-opgøret mod Liverpool. Nu giver han en opdatering på skadens omgang frem mod weekendens El Clasico-opgør.

Karim Benzema skade El Clasico FC Barcelona Real Madrid LaLiga
Foto: Pierre-Philippe Marcou/AFP/Ritzau Scanpix

Der blev formentlig set til med bekymring fra Real Madrid-fansene i slutningen af Champions League-opgøret mellem Real Madrid og Liverpool onsdag aften.

For selvom Real Madrid på overbevisende maner sikrede sig en plads i Champions League-kvartfinalen med en samlet sejr på 6-2 over to opgør mod Liverpool, så kunne hovedstadsklubbens fans se en af holdets helt store stjerner, Karim Benzema, halte rundt på banen i kampens slutminutter.

Og med et stort og vigtigt opgør mod de evige rivaler fra FC Barcelona ventende lige rundt om hjørnet har der således været bekymring for, om Karim Benzema vil blive klar til opgøret.

Men det bør der ikke være. I hvert fald ikke ifølge Karim Benzema selv, der ikke er sen til at melde sig klar til opgøret mod FC Barcelona på søndag.

Real Madrids hjemmeside fortæller den 35-årige franskmand, at skaden i sig selv ikke er noget alvorligt. Og derfor er han ikke selv bekymret for, at han skal se til fra tilskuerrækkerne på Camp Nou.

– Det var et stærkt slag mod skinnebenet, men bare et slag, indleder Benzema, før han kort og kontant melder ud.

– Jeg er klar til søndag!

Hvornår trækkes der lod til Champions League-kvartfinalerne? – få svaret her

I LaLiga har FC Barcelona i skrivende stund hele ni point ned til Real Madrid på ligaens andenplads.

El Clasico-opgøret mellem FC Barcelona og Real Madrid sparkes i gang søndag aften klokken 21:00. Opgøret kan følges direkte på  TV2 SPORT X og TV2 PLAY.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P