Premier League

Officielt: Lineker vender tilbage – Her er BBC’s kommentar

Gary Lineker blev fjernet fra sin rolle som vært på det statsfinansierede britiske medies dækning af Premier League, men nu vender han tilbage.

BBC bekræfter nu, at Gary Lineker vender tilbage til sin rolle som vært for Match og the Day i Premier League.
Foto: Henry Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter flere dages uenigheder, har de nu igen sat kursen sammen.

Gary Lineker skal efter weekendens fravær igen være vært for BBC’s Premier League-dækning, hvor han særligt med værtsrollen for det populære ‘Match of the Day’-format har været mediets ansigt udadtil igennem næsten to årtier.

Lineker fik ellers frataget rollen, efter han nægtede at undskylde for et tweet, hvori han sammenlignede ordlyden på en ny britisk asyl-politik med 1930’ernes Tyskland.

Det fik den britiske tv-station til at pille Lineker af programmet i den netop overståede weekend, men det fik flere af den tidligere landsholdsspillers kollegaer, herunder Alan Shearer og Ian Wright, til at boycotte programmet i solidaritet med Lineker.

Nu kommenterer BBC selv weekendens skærmydsler.

– Alle anerkender, at dette her været en vanskelig periode for stab, bidragsydere, værter og – vigtigts af alle – vores publikum. Det undskylder jeg for, lyder det mandag fra BBC’s generaldirektør Tim Davie.

Også Gary Lineker selv har kommenteret hele situationen, og han er glad for, at der nu er fundet en løsning.

Gary Lineker åbner BBC’s VM-dækning med hård monolog mod FIFA

– Efter et par surrealistiske dage er jeg glad for, at vi har navigeret os igennem det her. Jeg vil gerne takke for den fantastiske støtte – i særdeleshed fra mine kollegaer på BBC sport for deres bemærkelsesværdige solidaritet. Fodbold er et holdspil, men deres støtte var overvældende.

– Jeg har været sportsvært på BBC i snart tre årtier, og jeg er umådeligt stolt over at arbejde med den bedste og mest fair tv-station i verden. Jeg kan ikke vente med at komme tilbage til Match of the Day på søndag, lyder det fra Linker.

Den tidligere Leicester-angriber slå dog slutteligt et enkelt slag med halen:

– En sidste tanke: Hvor vanskelig de sidste par dage må have været, så kan det simpelthen ikke sammenlignes med at være nødt til at flygte fra sit hjem efter forfølgelse eller krig, for at søge asyl i et land langt væk. Det er hjertevarmende at se empatien fra så mange af jer. Vi vedbliver at være et land, der mestendels består af tolerante, imødekommende og gavmilde mennesker. Tak, lyder det afslutningsvis fra Gary Lineker.

62-årige Gary Lineker repræsenterede foruden Leicester, Everton, FC Barcelona, Tottenham og japanske Nagoya Grampus det engelske landshold, som han scorede 48 mål for i 80 kampe i perioden fra 1984 til 1992.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P