Napoli cruiser videre mod titlen efter drømmemål sænkede Højlund og co.
Napoli har længe lignet en kommende mester i Serie A og efter lørdagens kamp mod Atalanta, ændrede det billede sig ikke.
18 point.
Så langt er Napoli foran Inter, der ligger på andenpladsen, i Serie A.
Lørdag skulle Atalanta, der både havde Joakim Mæhle og Rasmus Højlund med fra start, forsøge at stå i vejen for napolitanernes paradekørsel. En opgave, der blev sværere end håbet for danskerklubben.
Efter en første halvleg, hvor Napoli var bedst, men havde svært ved at skabe de helt store chancer, gik holdene til pause med 0-0.
Da holdene kom ud fra pauseteen, var Højlund udskiftet, da han ikke formåede at sætte sit præg på opgøret.
En anden, der gjorde det, var en af Napolis helt store profiler denne sæson. Nemlig Khvicha Kvaratskhelia, der inden opgøret havde lavet 10 mål og ni assists i Serie A. Et tal, der blev lidt højere i løbet af lørdag aften, da han efter en smuk solotur klaskede bolden højt i målet og gjorde det til 1-0.
Medie: Dansker højt på ønskelisten i JuventusEt kvarter før tid faldt afgørelsen på kampen, da Amir Rrahmani satte bolden i nettet og gjorde det til 2-0 for hjemmeholdet.
Dermed er de stadig 18 point foran Inter, og med blot 12 kampe tilbage, og dermed maksimalt 36 point at spille om, er det svært at se en anden vinder af Serie A end Napoli.