Roma boykotter pressen
AS Roma har valgt at boykotte pressen, efter det italienske fodboldforbund har givet cheftræner José Mourinho to kampdages karantæne.
Tre røde kort denne sæson.
Det er hvad AS Roma-cheftræneren, José Mourinho, kan prale af, efter han blev udvist i 2-1 nederlaget mod Cremonese sidste uge.
Det skete efter et sammenstød med fjerdedommeren. Ifølge Goal.com, stormede Mourinho også ind i dommernes omklædningsrum efter kampen, hvor han råbte skældsord efter dommerne.
Det er tredje gang, at Mourinho bliver vist væk fra bænken og må se til fra tilskuerpladserne.
Dommen blev suspenderet, da Roma mødte Juventus i søndags, men det er fredag blevet besluttet, at Mourinho får en længere karantæne på to spilledage. Det finder AS Roma-bestyrelsen sig ikke i, hvorfor de nu indfører medie-blackout, indtil den portugisiske træner er tilbage på sidelinjen.
Det betyder, at pressen ikke vil kunne få nogle som helst svar fra Roma over deres næste to kampe mod henholdsvis Sassuolo og Lazio. Det får dog ingen betydning for Romas Europa League-kamp mod Sociedad, da de er forpligtet til at stille op til interview i UEFA-sammenhæng.
Medie: Tredje gang kan være lykkens gang for Mourinho i ChelseaMed det italienske fodboldforbunds beslutning er Mourinho tilbage på sidelinjen for Roma den 2. april, hvor de møder Sampdoria på hjemmebane.