Europæisk Fodbold

Erik ten Hag blev nervøs ved 1-1 efter søndagens nederlag: Modsvaret var stærkt

Erik ten Hag var spændt på holdets modsvar, da Real Betis torsdag aften fik udlignet til 1-1 mod Manchester United.

Erik ten Hag blev nervøs da Real Betis udlignede mod Manchester United på Old Trafford i Europa League.

Søndag tabte Manchester United 7-0 til Liverpool på Anfield.

Sidenhen har det nærmest været umuligt at læse fodboldnyheder, uden at der er blevet skrevet om det historiske nederlag.

Torsdag aften havde Manchester United så muligheden for at rejse sig – en chance, der blev grebet.

Her vandt man 4-1 over Real Betis, og selvom det i sidste ende endte med en overbevisende sejr, var det ikke uden udfordringer undervejs.

Manchester United-manager Erik ten Hag blev i hvert fald en smule nervøs, da Real Betis fik reduceret til 1-1.

– Vi burde have været foran 3-0 ved pausen, men vi lavede én fejl, og så stod der pludseligt 1-1. Med søndagens kamp in mente, blev vi nødt til at se, hvad holdets modsvar ville være, når det nu ikke gik vores vej, sagde han til TV2 Sport efter kampen.

Den hollandske manager kan glæde sig over, at Manchester United kom stærkt igen efter den spanske udligning.

– Modsvaret i anden halvleg var virkelig stærkt.

Erik ten Hag satte samtidig ord på dagene efter 7-0-nederlaget, hvor kritikken haglede ned over klubben – både manager og spillere.

– Man bliver nødt til at vise karakter, og kritikken var berettiget. Ingen er mere kritiske overfor os end vi har selv har været, for vi ved, at præstationen i anden halvleg mod Liverpool ikke var i orden.

– Men vi kunne ikke ændre på resultatet, vi kunne kun ændre på fremtiden – og det fik vi gjort i dag (i går, red.), lød det efter kampen.

Weghorst med forløsende scoring i Manchester Uniteds genrejsning

Manchester United kigger nu frem imod et Premier League-opgør mod Southampton søndag, inden returopgøret mod Real Betis finder sted i Spanien torsdag den 16. marts.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P