Premier League

United-legende efter ydmygelse på Anfield: Cirkuset er tilbage i Manchester

Roy Keane er skarp i sin kritik af Manchester United efter 7-0-ydmygelsen til Liverpool søndag aften.

Roy Keane var skarp i sin kritik af Manchester United efter nederlaget til Liverpool i Premier League.
Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix

“Vi ses derude!”

Et citat, der stammer fra en konfrontation i spillertunnellen mellem Roy Keane og Patrick Vieira inden et opgør mellem Manchester United og Arsenal.

Samtidig også et citat, der opsummerer Roy Keanes indstilling til rivalopgør meget fint; Modstanderne er fjender og ikke venner. Derfor er det heller ikke overraskende, at ireren var utilfreds med Manchester United spillernes indstilling søndag aften.

Den tidligere mangeårige United-anfører så nemlig tegn på et useriøst Manchester United-hold, da de søndag blev ydmyget af Liverpool på Anfield.

– De vandt Carabao Cuppen sidste weekend og fejrede det, og selvfølgelig vil jeg ikke kritisere dem for det, men jeg var til kampen i midtugen mod West Ham, og cirkuset er tilbage i byen i Manchester United, indleder Keane i Sky Sports-studiet.

Inden anden halvlegs start spottede United-legenden nemlig tegn på, at Ten Hags tropper, der på det tidspunkt kun var bagud med 1-0, ikke havde fokus på opgøret.

Er det nogensinde sket før? United-legende roser Liverpool efter prygl

– Jeg så spillerne komme ud til anden halvleg og fjollende og grinende. De er bagud med 1-0 på Anfield, og de går og joker med Liverpools målmandstræner. Jeg kan ikke lide at se alt det vrøvl, fortæller han om sine betragtninger.

7-0-lussingen var Uniteds første nederlag i 12 kampe og var samtidig det største nederlag, De Røde Djævle har lidt siden årtusindskiftet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P