3F Superligaen

F.C. København leverer stort overskud på trecifret millionbeløb i 2022

F.C. København har i 2022 leveret et stort overskud, som har bidraget positivt til Parken Sport & Entertainments samlede regnskab for året.

F.C. København logo

Parken Sport & Entertainment har fredag præsenteret årsrapporten for det seneste år 2022.

Og her fremgår det, at man er endt i et stort plus på bundlinjen.

Selskabet formåede således at lande et overskud på 263,7 millioner kroner. Et overskud som også F.C. København har bidraget positivt til.

klubbens hjemmeside fremgår det, at F.C. København mere konkret har bidraget med 167,8 millioner kroner. I den forbindelse sætter formand Allan L. Agerholm nogle perspektiver på regnskabsåret.

– F.C. København har via mesterskabet og deltagelse i UEFA Champions League sikret store oplevelser og indtægter i 2022, mens vi også transfermæssigt har leveret godt.

– Kommercielt har klubben taget store skridt frem i forhold til markant øgede rekordhøje tilskuertal og medfølgende entréindtægter, flot vækst i merchandisesalg og fremgang i kommercielle partnerskaber.

Medie: FCK og europæiske giganter jagter stjernefrø

– Endelig har vi alle kontorer i Parken fuldt udlejet. Det viser, at ”Vi er København” strategien, som vi har arbejdet efter og præsenterede for offentligheden i efteråret, har været den rigtige for klubben.

– F.C. København er senest blevet udskilt af PARKEN Sport & Entertainment i et selvstændigt partnerselskab med henblik på at synliggøre klubbens aktiver yderligere, siger formand Allan L. Agerholm.

Omsætningen i F.C. København var i 2022 hele 614,2 millioner kroner, hvilket er 339,5 millioner kroner mere end i 2021.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P