Premier League

Skuffet Toney langer ud efter FA og medier: Troede det var fortroligt

Brentford-angriberen Ivan Toney langer ud efter FA og medierne, efter detaljer fra sagen om brud på bettingreglerne er blevet lækket.

Ivan Toney bettingregler
Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

I denne uge har Brentford-angriberen Ivan Toney været i fokus i medierne.

Det skyldes, at den 26-årige englænder eftersigende skulle have erkendt sig skyldig i en række af de 262 anklagepunkter om brud på bettingreglerne mellem 2017 og 2021 fremsat af det engelske fodboldforbund FA.

Men den store opmærksomhed om hans person og en potentiel straf i form af en karantæne fra fodbold har chokeret Toney. Han retter nu skarp kritik af det engelske fodboldforbund og medierne, der har dækket sagen.

Toney var nemlig overbevist om, at det var en fortrolig proces – i hvert fald indtil der er faldet afgørelse i sagen. Det fortæller han i et opslag på Intagram.

– Jeg var chokeret og skuffet over at se, at pressen har spekuleret i sagen, fordi jeg er blevet fortalt af FA, at det er en fortrolig proces, indtil der bliver besluttet noget.

– Det er især foruroligende at læse, at FA siger, at jeg står til mindst seks måneders karantæne, før der har været en høring. Den proces bekymrer mig.

Ivan Toney reagerer på anklager om bettingsnyd.
Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix

– Mine advokater vil skrive til FA for at få en sag op at køre for at finde ud af, hvordan det er blevet lækket. Det er anden gang, at der er noget, der bliver lækket. Sidste gang var lige før, der skal skulle udtages hold til VM.

– Jeg bliver ved med at få fortalt, at det er fortroligt, så jeg kommer ikke med yderligere kommentarer og vil koncentrere mig om fodbold, skriver Ivan Toney på Instagram ifølge Sky Sports.

Ivan Toney står i alt noteret for at have spillet 23 kampe for Brentford i indeværende sæson med 15 mål og fire assists til følge. Han er fortsat på kontrakt hos Brentford frem til sommeren 2025.

Læs mere om sagen her

Medie: Brentford-stjerne kan se frem til mindst et halvt års karantæne

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P