LaLiga

Officielt: FC Barcelona henter Ronaldinhos søn

Der har længe gået rygter om det, men torsdag er det blevet officielt, at Ronaldinhos søn, João Mendes, skifter til FC Barcelona.

FC Barcelona henter Ronaldinhos søn, João Mendes.
Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix

Der har længe været rygter om, at et muligt skifte var på vej.

Og torsdag er det så endelig blevet officielt. João Mendes de Assis Moreira, den tidligere FC Barcelona-stjerne Ronaldinhos søn, træder i sin fars fodspor.

Således melder klubben på Twitter, at João Mendes er ny FC Barcelona-spiller.

Kontrakten kommer, efter at Mendes i flere uger har trænet med på to af klubbens ungdomshold. Og her har han altså gjort et godt indtryk.

I løbet af februar måned var klubpræsident Joan Laporta ude at bekræfte, at man havde et ønske om at tilknyttet den 18-årige João Mendes til klubben på en permanent aftale. Det er planen at João Mendes indtræder på klubbens ungdomshold.

Der meldes dog ikke noget om kontraktens længde, men ifølge Transfermarkt skulle der være tale om en kontrakt, som løber frem til sommeren 2024.

Joao Mendes har været tilknyttet Cruzeiro i hjemlandet, hvor han har spillet kampe for klubbens U17-hold. Men ifølge Transfermarkt har han ikke været på kontrakt med en klub siden februar sidste år.

Ronaldinho opnåede 207 kampe med 94 mål og 70 assists til følge for FC Barcelona. Derudover blev det til 97 landskampe for Brasilien og en karriere, der bragte ham forbi storklubber som AC Milan og Paris Saint-Germain, inden han spillede sin sidste kamp for Fluminense i hjemlandet i 2015.

Barca-profil tvivlsom til El Clásico: Skadet af spark til køleskab

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P