Premier League

Officielt: Chelsea sender stortalent tilbage til Brasilien

Andrey Santos skiftede til Chelsea i januar fra den brasilianske klub Vasco da Gama, men sendes nu retur til selvsamme klub på en lejeaftale.

Chelsea udlejer Andrey Santos til Vaco da Gama i Brasilien.
Foto: Luisa Gonzalez/Reuters/Ritzau Scanpix

Han skiftede til Chelsea i starten af januar.

Men blot små to måneder efter skifter det 18-årige brasilianske talent, Andrey Santos, igen klub – i hvert fald for en stund.

Torsdag bekræfter Chelsea nemlig, at Andrey Santos skifter tilbage til klubben, hvorfra han kom, Vasco da Gama, i den brasilianske Serie A på en lejekontrakt.

Målet med lejeaftalen er, at Andrey Santos skal fortsætte sin udvikling i den klub, hvor han præsterede flot i sidste sæson. Her blev det til otte må i 33 kampe.

Der meldes endnu intet om, hvor længe lejeaftalen gælder.

Andrey Santos har i løbet af januar og februar været på tur med det brasilianske U20-landshold, som deltog ved det sydamerikanske U20-mesterskab.

Her var Santos en medvirkende faktor i forhold til at sikre Brasilien triumf, da han som anfører var med til at vinde mesterskabet – blandt andet med en scoring i finalen mod Uruguay. Han blev desuden delt topscorer ved turneringen med seks mål.

Santos skrev i januar under på en kontrakt med Chelsea, der løber frem til sommeren 2030.

Medie: Thomas Frank på listen over mulige Potter-erstatninger i Chelsea

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P