3F Superligaen

Duelund vil se forbedringer mod AC Horsens: Vi skal være bedre på bolden

AGF's Mikkel Duelund mener, at AGF skal forbedrer sig frem mod det kommende Superliga-opgør imod AC Horsens.

AGF skal forbedrer sig fortæller Mikkel Duelund.
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix

AGF måtte se sejren løbe dem af hænde i den seneste Superligarunde mod Silkeborg IF.

En Silkeborg-scoring i de døende minutter udlignede kampen, og de to mandskaber måtte tage sig til takke med et enkelt point hver.

Og i den tætte top seks-kamp i Superligaen tæller hvert et point med kun trespillerunder tilbage af grundspillet. Derfor skal der ske forbedringer i AGF-lejren frem mod det kommende opgør imod AC Horsens. Det fortæller Mikkel Duelund på klubbens hjemmeside.

– Der er ikke nogen lette kampe i den her liga for nogen af holdene, og det bliver det bestemt heller ikke på fredag, hvor vi skal gøre det bedre set over hele kampen i søndags.

– Vi går efter top seks, og det kræver point, og gerne flere end vi fik i søndags, hvor jeg synes Silkeborg IF var dygtige.

Mikkel Duelund har den foreløbige opskrift klar på succes, når AC Horsens fredag gæster Ceres Park i Aarhus.

– På fredag skal vi se, om vi kan være lidt bedre på bolden og skabe de nødvendige chancer. Kan vi det, så tror jeg også, at der ligger noget godt og venter på os og på de forhåbentlig mange tilskuere, som kommer på fredag, siger Mikkel Duelund.

Duelund efter turbulent og hård tid: Jeg søger ro og stabilitet til at præstere

Kampen mellem AGF og AC Horsens fløjtes op fredag klokken 19:00. Kampen kan følges direkt på Tv3 Sport og Viaplay.

Få mere AGF-indhold herunder, hvor angriber Sigurd Haugen vurderer sin første halvsæson i klubben

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P