Premier League

United-stopper slår fast: Han er den værste, jeg har stået over for i Premier League

Manchester United-stopperen Lisandro Martinez udpeger den bedste angriber, han har stået over for i Premier League - og det er ikke rekordscorende Erling Haaland.

Lisandro MArtinez udpeger Gabriel Jesus som den værste modstander i Premier League.
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Manchester United har været godt kørende den seneste tid.

Således er de røde fra Manchester det hold, der har hentet flest Premier League-point set over de seneste ti kampe – i alt 23 point. Og det skyldes både en skarp offensiv og en solid defensiv.

En af de spillere, der har været med til at sikre Manchester United bagtil er den 25-årige argentiner, Lisandro Martinez, som blev hentet til klubben fra Ajax i sommer. Og ifølge ham er der en Premier League-angriber, der overgår dem alle.

I et interview med The Telegraph har Martinez udpeget den angriber, som har budt på hårdest modstand indtil videre i denne sæson.

Og på trods af, at Haaland har scoret imponerende 27 mål indtil videre i Premier League i denne sæson, så er det ikke nordmanden, der topper Martinez’ liste.

Ifølge Manchester United-stopperen skal man nemlig kigge mod Premier Leagues nuværende førerhold, Arsenal, hvis man skal finde den spiller, der er mest ubehagelig at stå over for. Navnet er Gabriel Jesus – og det selvom Jesus end ikke kom på scoringstavlen i det eneste opgør, hvor de to spillere har stået over for hinanden.

Medie: Buddene på United ikke høje nok: Glazer-familien vil have flere penge

Ifølge Martinez handler det om at være klog, når man møder en spiller som Jesus. Det handler om at finde den rette balance mellem at være for blød og for hård.

– Det er hårdt… Rigtig hårdt. Nogle gange vil jeg bare gå amok, men man skal være dygtig nok til at bevare roen og forblive i kontrol, fortæller Martinez med henvisning til spillere som Gabriel Jesus, og fortsætter:

– Det bliver jeg nødt til. Ellers ville jeg sidde på tribunen med karantæne i hver evig eneste kamp. Man skal være klog.

Lisandro Martinez og Manchester United har blot indkasseret otte mål i seneste ti kampe i Premier League – en bedrift der kun er blevet overgået af Fulham, Newcastle og Chelsea.

Søndag klokken 17:30 får United mulighed for at hente det første trofæ til klubben siden 2017, når Newcastle venter i Carabao Cup-finalen. Opgøret kan følges direkte på TV3+ og Viaplay.

United-stopper inden finalen: Klubben kræver trofæer

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P