Premier League

Medie: Premier League- og LaLiga-storklubber holder øje med Hjulmand – sendte scouts til weekendens opgør

Flere storklubber har scoutet Lecce-danskeren Morten Hjulmand op til flere gange i håbet om en transfer i det kommende transfervindue.

Tottenham og Atlético Madrid holder øje med Morten Hjulmand.
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Den 23-årige udlandsdansker Morten Hjulmand har for alvor slået sit navn fast i den bedste italienske række.

Og det er ikke gået ubemærket hen i de øvrige europæiske topligaer.

Således er det senest kommet frem, at Hjulmands nuværende klub, Lecce, afviste et bud på omkring 13 millioner euro den unge dansker fra Southampton i løbet af vinteren – svarende til omkring 97 millioner kroner. Men det stopper angiveligt ikke her.

Således skriver Marco Barzaghi, der er journalist hos italienske Sport Mediaset, at Atlético Madrid havde sendt scouts til lørdagens opgør mellem Lecce og Sassuolo for at holde øje med Hjulmands præstation.

Samtidig går der også rygter om, at Hjulmand skulle være på blokken i Premier League-klubben Tottenham, som også skulle have haft scouts til at holde øje med danskeren op til flere gang – det samme gælder i øvrigt for Borussia Dortmund. Det skriver CalcioMercato.

Ifølge mediet er Hjulmand et af de varmeste navne på Tottenhams liste i forhold til det kommende transfervindue til sommer.

Medie: Klub kræver trecifret millionbeløb for udlandsdansker

Lecce skulle dog ikke være afvisende over for at sælge Hjulmand med tanke på, at hans nuværende kontrakt med klubben blot løber frem til sommeren 2024.

Det er dog kommet frem at klubben skulle have sat et minimumsbeløb på danskerens underskrift, hvis man så meget som vil lytte til udefrakommende bud. Det kan du læse mere om i linket ovenfor.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P