3F Superligaen

Uwe Rösler forud for mødet med Kent Nielsen: Han er en uddøende race – har bygget en hel klub

Uwe Rösler og resten AGF tager søndag imod Silkeborg IF på Ceres Park. Forud for opgøret er den tyske cheftræner fyldt med lovprisende ord og store roser om sin direkte modstander, Kent Nielsen, som han mener er en uddøende race.

Spillerne på vej på banen til et fyldt stadion i 3F Superligakampen mellem Silkeborg IF og AGF på Jysk Park i Silkeborg, mandag den 20. september 2021.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Han har bygget en hel fodboldklub.

Nok er fansene ikke videre begejstrede for hinanden hos de to klubber, men mellem cheftrænerne ser forholdet ud til at være ganske godt.

I hvert fald har AGF’s cheftræner, Uwe Rösler, stor respekt for sin direkte modstander på sidelinjen, Silkeborg-træner Kent Nielsen.

Det fortæller han i et interview med AGF’s egen youtubekanal forud for mødet mellem de to klubber søndag.

– Jeg har så meget respekt for Silkeborg som klub, men især for deres cheftræner, Kent (Nielsen, red.).

– Kent er en uddøende race blandt danske trænere. Han har bygget et hold, bygget en filosofi og jeg er også af den opfattelse, at han har bygget en fodboldklub. Og så er han en ordentlig mand.

– Han er en top fyr, og at konkurrere imod ham er noget, jeg ser meget frem til, siger Uwe Rösler.

Men når først fløjten lyder på Ceres Park søndag, må respekten og de flotte ord formentlig flyde i baggrunden for en stund.

I hvert fald handler det om tre point for Uwe Rösler og co., og selvom Kent Nielsen står i det andet tekniske område på sidelinjen, er der stadig et par taktiske greb at benytte sig af for den tyske AGF-træner:

– Vi skal være gode med bolden. Vi skal være gode uden bolden.

– Når vi er i angreb, bliver vi nødt til at være virkelig gode i restforsvaret. De er virkelig farlige i kontraangrebene.

– Vi bliver nødt til at være tålmodige og have kvalitet i vores boldomgang, og så skal vi være mere beslutsomme og aggressive på den sidste tredjedel sammenlignet med den forrige kamp imod dem, så vi kan få testet deres forsvarsspiller, når de forsvarer eget felt, lyder det fra Uwe Rösler.

Rapport fastslår: Her bør AGF midlertidigt genhuses

Mens AGF sejrede med 1-0 i forårspremieren under stormen Otto i Aalborg, tabte Silkeborg IF 3-0 hjemme mod F.C. København.

Derfor har AGF også overhalet Silkeborg i tabellen, hvor man nu indtager en femteplads. Silkeborg er ét point efter på ottendepladsen.

Kampen bliver fløjtet i gang søndag klokken 18.00 på Ceres Park i Aarhus.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P