Premier League

Medie: West Ham klar til Moyes-fyring – drømmer om tidligere Liverpool-manager

David Moyes skulle angiveligt være tæt på en fyring i West Ham, og klubben skulle allerede nu have lagt billet ind på drømmeafløseren.

David Moyes tæt på West Ham-fyring. Rafael Benítez på ønskelisten i West Ham
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det er ikke gået, som man havde ønsket i denne sæson for Premier League-klubben West Ham.

Således placerer ‘The Irons’ sig i skrivende stund under nedrykningsstregen på en øjeblikkelig 18. plads i Premier League.

Og det kan meget vel snart koste hoveder. Således skriver The Times, at West Ham-manager David Moyes kan se frem til en fyreseddel, hvis West Ham taber til Nottingham Forest i lørdagens Premier League-opgør.

Og man skulle angiveligt allerede have ønskelisten til en ny manager klar i West Ham. Det skriver Football Insider onsdag.

Ifølge mediets kilder har London-klubben allerede taget kontakt til en potentiel Moyes-afløser i form af tidligere den tidligere Everton-, Newcastle-, Chelsea- og Liverpool-manager Rafael Benítez.

Mediet melder, at Benítez skulle være West Hams ønskeafløser til David Moyes.

Moyes: Han bliver britisk transferrekord

Det fremgår, at den tidligere Liverpool-manager, der blandt andet førte klubben til Champions League-trofæet i 2005, skulle have stor interesse i at returnere til Premier League, og han skulle angiveligt være interesseret i en West Ham-aftale.

Men han skulle efter sigende ikke være interesseret i en kort kontrakt frem til sommer og kræver angiveligt en længerevarende kontrakt med en klausul, der fristiller ham, hvis klubben ender med at rykke ned fra Premier League i denne sæson.

Holder rygterne om en potentiel David Moyes-fyring i forbindelse med et nederlag til Nottingham Forest, bliver den 59-årige skottes fremtid afgjort allerede lørdag, hvor kampen mellem West Ham og Nottingham Forest løber af stablen klokken 16:00. Kampen kan følges på Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P