3F Superligaen

Medie: Brøndby-spiller har besluttet sig for sin nye klub

Brøndbys Oskar Fallenius er efter alt at dømme snart fortid i klubben, og den 21-årige offensivspiller skulle nu have besluttet sig for, hvor han fremover skal tørne ud.

Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Efter to år i klubben må man snart konstatere, at det ikke blev til det store gennembrud for Oskar Fallenius i Brøndby.

De seneste dage er den 21-årige svensker blevet meldt på vej væk fra Brøndby, hvor særligt interessen fra norske klubber skulle have været stor.

Nu skriver Bergens Tidende, at Oskar Fallenius har truffet en beslutning blandt de norske bejlere.

Den unge offensivspiller skulle have besluttet sig for et skifte til norske SK Brann.

Brann er netop rykket op i den bedste norske række igen, efter de i forrige sæson var nede og vende i landets næstbedste række.

Ifølge Bergens Tidende mangler kun de sidste detaljer at falde på plads, inden transferen mellem Brøndby og Brann kan blive ført ud i livet.

Medie: Brøndby betaler allerede nu for Frederik Winther

Oskar Fallenius kom til Brøndby i begyndelsen af 2021, og står i løbet af de seneste to år noteret for 13 optræderne for førsteholdet – med to mål og en assist til følge.

Han var i foråret 2022 udlejet til norske IK Start.

Den nuværende aftale melle Brøndby og Oskar Fallenius løber frem til sommeren 2024.

Han skiftede i sin tid fra svenske Brommapojkarna til Brøndby IF.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P