3F Superligaen

Gartenmann tror på Europa League-avancement: Vi er på samme niveau som Sporting

Stefan Gartenmann mener ikke, at der er niveauforskel på FC Midtjylland og Sporting frem mod torsdagens afgørende Europa League-opgør.

FC Midtjylland mod Sporting Europa League.
Foto: Carlos Costa/AFP/Ritzau Scanpix

1-1.

Det er stillingen efter første Europa League-opgør mellem Sporting og FC Midtjylland.

Torsdag venter returopgøret mellem kombattanterne, og her skal det hele afgøres – hvem avancerer og hvem bliver elimineret. Og det bliver en kamp mellem to hold på samme niveau. I hvert fald hvis man spørger FCM-stopperen Stefan Gartenmann.

Selvom FC Midtjylland af mange blev set som underdog, da de to mandskaber stødte sammen torsdag aften, så mener Gartenmann nemlig, at FCM beviste, at man sagtens kan spille lige op med det portugisiske storhold.

– Vi er fyldt med selvtillid – både fra kampen i Portugal men også fra kampen i mandags (mod Viborg red.), indledte Gartenmann på pressemødet frem mod kampen og fortsatte:

– Jeg tror, at både os spillere på banen, og de personer, der så kampen, kunne se, at det ikke lignede en kamp med to hold fra forskellige niveauer. Det var to lige hold.

Sporting-manager om ‘giftige’ FC Midtjylland: Har set Isaksens hattrick

– Især i anden halvleg viste vi, at vi kan spille på det samme niveau som Sporting. Når vi presser højt, og når vi er aggressive i vores spillestil, kan vi også stresse Sporting.

– Vi er i en rigtig god forfatning i øjeblikket. Så forhåbentligt skaber vi endnu en historisk aften for FC Midtjylland.

Kampen mellem FC Midtjylland og Sporting fløjtes op torsdag klokken 18:45 og kan følges direkte på TV2 SPORT X og TV2 PLAY.

Dyk ned i flere af Gartenmanns perspektiver frem mod Sporting-opgøret i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P