3F Superligaen

Sviatchenko om de mange trænerskift: Har brug for mere tid

FC Midtjylland har skiftet godt ud i trænerstaben, men det har været gnidningsfrit - og så alligevel ikke helt, fortæller Erik Sviatchenko.

Erik Sviatchenko fortæller hvordan de mange trænerskift påvirker spillerne og FC Midtjylland generelt.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland løber på fjerde cheftræner på fem år.

Siden Jess Thorup forlod klubben i 2018 har både Kenneth Andersen, Brian Priske, Bo Henriksen og Albert Capellas stået i spidsen for ulvene – ligesom også Henrik Jensen har haft posten midlertidigt.

Senest forlod også de to assistenttrænere Henrik Jensen og Michael Silberbauer midtjyderne. Og med Carles Cuadrat og Niels Lodberg som nye mænd på posterne har man altså et trænerteam på tre personer, der alle har været tilknyttet i under et år.

Men de mange skift i staben har været gnidningsfrie, hvis man spørger klubbens anfører Erik Sviatchenko – i hvert fald langt hen ad vejen.

I et interview med campo.dk sætter Sviatchenko nogle perspektiver på de mange ændringer i trænerstaben.

– Det er selvfølgelig et stort skift, når man får ny cheftræner. Men jeg tror, at det er vigtigst at pointere, at vores klub er i så god forfatning, at de der skift og små justeringer i forhold til det er så gnidningsfrit. Der er ikke noget panik på. Så i den forstand føler jeg, at det internt har været meget stille og roligt.

På trods af, at FC Midtjylland som klub ifølge Sviatchenko er stabil og et trænerskift ikke er noget, der som sådan gør det helt store for spillerne, så vil han dog stadig ikke afvise, at det kan have haft en indflydelse på præstationerne indtil videre i denne sæson.

– Nej, det kan jeg ikke (afvise at trænerskift har haft indflydelse på præstationerne i efteråret red.). For selvfølgelig er der noget tilpasning. Der er noget med opbygning af kultur og spillestil. Det tager selvfølgelig noget tid. Det er ikke bare fra dag ét. Nogen gange sker det med det samme. Andre gange så sker det ikke. Og vi har brug for mere tid.

Ny Brøndby-stopper tvivlede ikke: Brøndby er en større klub end FC Midtjylland

FC Midtjylland spillede torsdag den første betydende kamp i 2023, da man hentede et uafgjort resultat med hjem til heden i en svær udebanekamp mod portugisiske Sporting i Europa League.

Nu venter så den første kamp i Superligaen efter vinterpausen. Her møder FC Midtjylland rivalerne fra Viborg på udebane. Kampen spilles mandag klokken 19:00 og kan følges på TV3 SPORT og Viaplay.

Se hele campo.dks interview med Erik Sviatchenko, hvor han også sætter ord på trænerstabens forskellige forcer, og hvad det giver til klubben, i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P