Serie A

Højlund-kasse i Atalanta-nederlag til Hjulmand og Lecce

Der var danskere på begge sider, da Atalanta og Lecce søndag tørnede sammen. Og her kom Rasmus Højlund igen på tavlen.

Raasmus Højlund kom på tavlen i Atalantas nederlag mod Lecce
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

Søndag eftermiddag stod en række danskere over for hinanden i den bedste italienske række, Serie A.

Her stødte Atalanta ind i Lecce. Og tre ud af tre mulige danskere var med fra start. Således var både Joakim Mæhle og Rasmus Højlund med fra start for Atalanta, mens Morten Hjulmand var at finde i Lecces startopstilling.

Og selvom det blev til en Rasmus Højlund-scoring i kampens slutminutter, så blev det Lecce, der trak sig sejrrigt ud af dagens opgør. En scoring efter fire minutter sendte Lecce på rette kurs, og kampen blev mere eller mindre lukket med en 2-0-scoring efter 74 minutter.

Rasmus Højlund er så hurtig, at han kunne være 100 meter-løber

Rasmus Højlund skulle dog bringe lidt spænding ind i opgøret til sidst, da han satte en reducering ind i det 87. minut. Det blev dog ikke til mere, og dermed kunne Lecce rejse hjem med en flot sejr i bagagen.

Dagens Højlund-scoring var den 13. i rækken i denne sæson fordelt på 29 kampe.

Kampens resultat betyder, at Atalanta i skrivende stund indtager en femteplads i Serie A, mens Lecce tager et godt spring væk fra bundstriden, hvor man nu har 10 point ned til nærmeste hold under nedrykningsstregen.

Se statistikker fra opgøret og den samlede stilling herunder

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P