Thomas Frank efter VAR-fadæse: Det har overskygget vores præstation
Thomas Frank forstår, hvorfor Arsenal er utilfredse med, at Christian Nørgaard ikke blev dømt offside ved Brentfords udlignende mål, men han mener, det tager en masse opmærksomhed fra Brentfords præstation.
VAR fik en uheldig hovedrolle i den seneste Premier League-weekend.
Blandt andet har VAR-dommerne indrømmet, at man missede en offside på Christian Nørgaard, da han lagde op til Ivan Toneys udlignende mål mod Arsenal.
Den manglende kendelse har blandt andet fået vrede kommentarer med på vejen fra Arsenals manager, Mikel Arteta, men ifølge Brentford-manager, Thomas Frank, har snakken taget alt fokus fra en ellers flot Brentford-præstation.
Du kan se episoden i videoen øverst i artiklen.
– Desværre, synes jeg, det har overskygget vores præstation mod Arsenal, hvor vores præstation var mere end god nok til at få et point, siger han ifølge The Athletic på et pressemøde.
Det ændrer dog ikke på, at danskeren godt kan forstå, at ‘The Gunners’ er utilfreds med kendelsen.
– Jeg synes selvfølgelig, at det er vigtigt, at dommerne får VAR-situationerne rigtigt. Det er der ingen tvivl om. Vi ville også have været skuffet, hvis det skete mod os, fortæller han.
Arteta er ikke kommet sig over VAR-fejl: Bliver kun tilfreds, hvis jeg får mine to point tilbageI weekenden skal Brentford forsøge at vedligeholde deres imponerende form, som lige nu tæller ni kampe i streg uden nederlag.
Det skal de, når de lørdag møder Crystal Palace på Brentford Community Stadium.