Medie: Lindstrøm vil skifte – Arsenal meget lune på danskeren
Jesper Lindstrøm har vist fine præstationer over lang tid i Eintracht Frankfurt. Det er man velvidende om i Premier League, hvor flere klubber angiveligt skulle have set sig varm på offensivspilleren.
Siden skiftet fra Brøndby er pilen kun gået én vej for Jesper Lindstrøm i Frankfurt.
Og det er opad. Gennem det halvandet år, der er gået siden skiftet, har danskeren vist sig flot frem i Bundesligaen, hvilket er nået til Premier League.
Her skulle flere klubber være interesseret i den 22-årige Lindstrøm, og især rækkens nummer to, Arsenal, har set sig varm på ham. Offensivspilleren skulle også være interesseret i et skifte. Det mener det tyske medie Sport1 at vide.
Udover Arsenal nævnes også danskerklubben Brentford, der har været et godt springbræt for flere danskere gennem tiden.
Medie: Europæiske storklubber jagter Lindstrøm-holdkammeratI det hele taget skulle Jesper Lindstrøm være meget åben overfor et skifte til Premier League, og det tyske medie skriver, at han ikke har lagt skjul på disse ambitioner internt i sin klub. Et skifte skulle gerne ske til sommer.
Men interesserede klubber skal til læderet, hvis de vil hente den unge dansker, der ikke skulle have en købsklausul i Frankfurt. Kontrakten med Bundesliga-klubben udløber i sommeren 2026.
Lindstrøm med afgørende fod da Frankfurt sejrede mod Hertha BerlinFrankfurt vil ikke slippe Lindstrøm billigt, og en interesseret klub skal ifølge mediet lægge et sted mellem 148 og knap 225 millioner kroner for offensivspilleren i transfer.
Vinterens transfervindue er som bekendt smækket i ved overgangen til februar, og dermed fortsætter Lindstrøm karrieren i Eintracht Frankfurt. I hvert fald indtil sommer.
Lindstrøm om VM-skuffelsen: Vi fik et slag i hovedetNæste opgave for Lindstrøm og Co. lørdag, hvor Frankfurt hjemme møder Werder Bremen i Bundesligaen. Der er kick off klokken 18.30, og du kan se kampen på See.