LaLiga

Bekræftet: Barcelona henter mexicaner i MLS

LA Galaxy kan fredag bekræfte, at man har solgt Julián Araujo til FC Barcelona.

FC Barcelona henter Julian Araujo i LA Galaxy.
Foto: Douglas Defelice/Usa Today Sports/Ritzau Scanpix

På Deadline Day var det sekunder, der forhindrede skiftet i at gå igennem.

En teknisk fejl gjorde nemlig, at man var 18 sekunder for sent på den og lige akkurat ikke nåede at få transferen for den 21-årige mexicaner Julián Araujo gennemført.

Men nu har den catalonske storklub taget revanche og sikret sig aftalen på bagkant. Det bekræfter mexicanerens nu tidligere klub LA Galaxy på sin hjemmeside.

Handlen koster angiveligt Barcelona i omegnen af 30 millioner kroner, og det er endnu ikke angivet, hvor lang en kontrakt Araujo får.

Dog mener den som regel troværdige journalist Fabrizio Romano at vide, at kontrakten løber indtil sommeren 2026.

Det er dog ikke sikkert, at den 21-årige mexicaner kan komme i spil for Barcelona lige foreløbigt, da Barcelona allerede efter Deadline Day fik afvist deres appel af FIFA i forhold til at få handlen godkendt.

AC om bænkplads: Derfor startede jeg ude for Barca

Araujo slår normalt sine folder på højreback positionen og har gjort netop det 109 kampe for LA Galaxy inden skiftet til Barcelona.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P