Europæisk Fodbold

Dalsgaard: Det må ikke ske

Henrik Dalsgaard ærgrer sig over, at FC Midtjylland ikke kunne holde fast i det gode 1-0 resultat mod Sporting.

Henrik Dalsgaard for FC Midtjylland i Europa League imod Sporting.
Pedro Nunes/Reuters/Ritzau Scanpix

Lige ved og næsten.

FC Midtjylland var få sekunder fra at levere en sensation på udebane imod portugisiske Sporting.

Midtjyderne var foran 1-0 efter debutanten Emam Ashour i anden halvleg scorede sit første mål for klubben, men dybt i kampens overtid brød defensiven sammen, og Sporting fik udlignet til stor frustration for Henrik Dalsgaard.

Artiklen fortsættter efter reklamen

– Jeg er selvfølgelig bitter over, at vi giver det væk til sidst. Vi fighter røven ud af bukserne, og jeg synes egentlig, det bliver bedre og bedre. Holder bedre og bedre fast i bolden – det må ikke ske, siger Dalsgaard til TV2 efter kampen.

– Vi arbejdede så meget på det her, så må vi ikke smide det på den sidste situation, men ét fortjent point. De har nogle chancer, vi har nogle chancer, så jeg synes egentlig, vi gør det virkelig godt.

Returkampen bliver spillet på MCH Arena torsdag. Kampen kan ses på TV2 SPORT X og TV2 SPORT.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P