Albert Capellas før Sporting-opgør: Kan finde en masse undskyldninger men det er realiteten
FC Midtjylland er ikke i turneringsrytme, når de torsdag møder Sporting, som er i fuld gang i den hjemlige liga. Men det skal ikke være en undskyldning, fortæller cheftræner Albert Capellas.
Torsdag aften går det løs.
FC Midtjylland møder den portugisiske storklub Sporting i det første af to opgør i knockoutrunden i Europa League.
Og det bliver en svær opgave for ulvene, der møder et hold, som allerede er i fuld gang i den hjemlige turnering. Det fortæller klubbens cheftræner Albert Capellas på klubbens Twitter.
Men selvom det er realiteten, så skal det ikke være en undskyldning for FC Midtjylland, forklarer den 55-årige spanier.
– Det er realiteten (at Sporting er i turneringsrytme og FCM ikke er red.). Vi kan finde en masse undskyldninger, men det ønsker jeg ikke. Det er realiteten.
– Selvfølgelig ville jeg ønske, at vi kunne spille denne kamp, når man er inde i en turneringsrytme. Det er jo ikke en hemmelighed, at det klart er at foretrække. Men lad os se, når de to kampe er ovre, fortæller Capellas.
– Først og fremmest er det vigtigt, at vi holder returkampen ‘varm’. Så det hele kan blive afgjort på vores hjemmebane. De vil formentligt starte ret aggressivt, og de vil prøve at score så mange mål som muligt.
– Vi skal arbejde rigtig hårdt for at få scoret et enkelt eller to mål, hvis muligt, og samtidig forsøge at holde dem fra at score, slutter Capellas.
Kampen mellem FC Midtjylland og Sporting spilles senere torsdag klokken 21:00. Kampen kan følges på TV2 SPORT X og TV2 PLAY.
FCM’s nye 10’er er endelig klar: Ventetid har ikke været nemtSe hele interviewet med Albert Capellas herunder