United-profil: Derfor er Casemiro så vigtig for os
Casemiro har unægteligt vist sig at være en vigtig spiller for Manchester United i denne sæson, og Luke Shaw sætter nu ord på, hvad det er den rutinerede brasilianer betyder på banen.
I slutningen af august kunne Manchester United præsentere Casemiro som ny spiller i klubben.
Sidenhen har den brasilianske midtbanegeneral spillet sig ind i både fansenes og manager Erik ten Hags hjerter, og det har været åbenlyst for de fleste, at han er blevet en essentiel del af klubbens succes i denne sæson.
Først på måneden fik Casemiro så tre spilledages karantæne for at have taget kvælertag på Crystal Palace-spilleren Will Hughes, og fraværet af brasilianeren har kunnet mærkes på banen.
Det fortæller Luke Shaw til Manchester Uniteds hjemmeside.
– Jeg tror, at det har været ret tydeligt at se, hvor vigtig han er for holdet, når han ikke har været på banen.
– For os, som forsvarsspillere, giver han os en følelse af sikkerhed, især på grund af hans positionering.
– Han elsker at vinde bolden tilbage og tackle. Vi siger altid til ham, at han elsker give bolden til modstanderen, så han kan vinde den tilbage igen.
– Han er en ekstrem vigtig spiller for os, og jeg virkelig glad for, at vi har ham tilbage i morgen aften (torsdag, red.), for som jeg sagde, så har vi virkelig manglet ham, siger Luke Shaw.
Mærkværdig ‘glitch’ giver Manchester United-fans Mbappé-forhåbningerSom Luke Shaw rigtigt nok nævner, er Casemiro atter til rådighed for Erik ten Hag, når Manchester United brager sammen med FC Barcelona i Europa League.
Kampen mellem de to storklubber fløjtes i gang på Camp Nou torsdag klokken 18.45.