Jesper Sørensen afslører: Det ville være min ultimative trænerdrøm
Jesper Sørensen har ikke andre planer end Brøndby IF lige nu, men skulle de ringe nede fra Torino, ville han nok have svært ved at sige nej.
To dage inde i 2023 kunne Brøndby IF præsentere klubbens nye cheftræner.
Valget faldt på Jesper Sørensen, der kommer til Brøndby efter at have været landstræner for det danske U21-landshold – og forinden da var assistenttræner i Brøndby.
Den 49-årige cheftræner har nu brugt vinteren på at forberede holdet til forårssæsonen i Superligaen, hvor udgangspunktet med en 10. plads er den barske sandhed.
Jesper Sørensen har fortsat sin officielle debut som cheftræner i Brøndby til gode, og der er da heller ikke meget som tyder på, at han allerede er begyndt at spejde sig omkring efter andre trænerjobs.
Der er dog ét sted, hvor han nok ville have mere end almindeligt svært ved at sige nej:
– Lige nu, der er jeg et sted, hvor al min energi kredser om Brøndby – og det vi skal med Brøndby.
– Det er lige nu der, hvor min ambition bliver udlevet.
– Jeg har faktisk lige nu ikke noget ønske eller nogen drøm om, at skulle et andet sted hen. Der er jeg ikke.
– Men jeg har altid – altid – haft Juventus som min yndlingsklub. Så der kunne jeg godt tænke mig at komme hen og være træner en dag, siger Jesper Sørensen med et grin til Viaplay.
Efter Maxsø-afgang: Her er Brøndbys nye anførerMassimiliano Allegri kan altså godt begynde at kigge sig over skulderen i Juventus, hvis Brøndby med Jesper Sørensen ved roret pludseligt bryder lydmuren i dansk fodbold.
Brøndby spiller sin første kamp i forårssæsonen hjemme mod AC Horsens søndag.
Du kan se videoen med Jesper Sørensen øverst i artiklen.