
Startopstillinger: Savnet Liverpool-trio på bænken – Everton uden talisman
Liverpool og Everton spiller i aften Merseyside-derby nummer 242. Her er de to rivalers startende 11.

Liverpool og Everton kæmper begge med præstationerne på banen.
I aften mødes de to rivaler i Merseyside-derby nummer 242, og Liverpool har en stærk bænk med til Premier League-opgøret.
The Reds har nemlig fået de tre skadede profiler, Virgil van Dijk, Roberto Firmino og Diogo Jota tilbage, efter de alle har været skadet i længere tid.
På banen har klubben to jubilarer i startopstillingen. Andy Robertson starter inde til sin kamp nummer 250, imens Fabinho spiller kamp nummer 200 i den røde trøje.
Udeholdet Everton starter uden angrebsprofilen Dominic Calvert-Lewin, der igen er blevet skadet. I stedet starter Ellis Simms inde på den forreste plads, efter han er blevet tilbagekaldt fra et lejeophold i Sunderland.