3F Superligaen

Bjørnebye: FCK har ikke ‘gaflet’ chefscout i AGF

F.C. København meldte tidligere på ugen, at de havde hentet sin nye scout i AGF, men helt sådan forholder det sig ikke, understreges det i Aarhus-klubben.

Sportschef i AGF Stig Inge Bjørnebye ærgrer sig over, at det i medierne er blevet fremstillet som om, at FCK har gaflet chefscout i AGF.
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix

Rubén Sellés, Peter ‘PC’ Christiansen og senest Lasse Winther Andersen.

F.C. København har tidligere vist interesse for tidligere AGF-ledere, og da de danske mestre tidligere på ugen meddelte, at de havde ansat Lasse Winther Andersen som scout i klubben, blev det flere steder, herunder på campo.dk, udlagt som om, at københavnerne havde været på rov i Aarhus.

Sådan forholder det sig bare ikke helt, hvis man spørger på Fredensvang.

– Først og fremmest undrer det mig, at det overhovedet er en historie, at en scout får job hos en anden klub i Danmark, men det er sådan, det er, siger sportschefen Stig Inge Bjørnebye til Stiften og fortsætter: 

– Men så skal det i det mindste også gengives korrekt, og det er det ikke blevet. FCK har ikke ‘gaflet’ Lasse Winther Andersen, for han var slet ikke ansat i AGF længere, lyder det fra nordmanden.

Du kan læse campo.dk’s første udlægning af sagen herunder:

FCK henter scoutingchef fra AGF

Lasse Winther Andersen stoppede som chefscout i AGF ved nytår, og således var han fri på markedet, da F.C. København ansatte ham.

F.C. København skrev den 6. februar, da klubben præsenterede Winther Andersen, at han kom fra en stilling som Head of Scouting i AGF. Den udlægning er Stig Inge Bjørnebye altså ikke ubetinget enig i.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P