Klopp før Merseyside-derby: Jota i spil – Van Dijk ikke rigtig
Diogo Jota har været ude med en skade i Liverpool siden oktober. Nu er han måske i spil til kampen mod Everton. Anderledes ser det ud for Virgil van Dijk, der ligeledes er skadet.
Liverpool har ikke haft glæde af Diogo Jota på banen siden oktober.
En skade i læggen har holdt den portugisiske offensivspiller ude, men nu melder Liverpool-manager, Jürgen Klopp, ham tæt på comeback. Måske allerede til kampen mod lokalrivalerne fra Everton.
En anden savnet profil er Virgil van Dijk. En skade i baglåret har holdt ham udenfor banen siden årsskiftet, og Klopp mener ikke, hollænderen er tæt på at være klar igen.
De to spillere er ikke de eneste, der har været udenfor med skader. Lazarettet i Liverpool tæller navne som Roberto Firmino, Arthur Melo, Thiago Alcantara samt Luis Diaz og Ibrahima Konate.
Highlights: Wolves knuser Liverpool i stort nederlag– Spillerne er tilbage i træning, men fortsat på forskellige måder. Diogo (Jota, red.) er tættest på. Han har trænet normalt med i to dage allerede, så yderligere tre dages træning er muligt for ham. Jeg tror, han er i spil til truppen, men vi må vente lidt, siger Jürgen Klopp ifølge klubbens hjemmeside og fortsætter:
– Bobby (Firmino, red.) er næste i rækken. Jeg ved det ikke, vi må se, hvordan det ser ud, og hvordan han håndterer træningsintensitet. Så tager vi en beslutning der. Virgil (van Dijk, red.) tror jeg ikke er så tæt på allerede nu, men vi vil også arbejde på det. Arthur er sandsynligvis samme sted som Bobby, vil jeg sige.
Liverpool-legende forsvarer Klopp: Ville skifte alle andre i klubben før hamThiago Alcantara har ikke deltaget i træningen de seneste dage på grund af en mindre skade, mens Luis Diaz og Ibrahima Konate fortsat er ude med skader og ikke i spil til Merseyside-derbyet.
Liverpool har hårdt brug for point efter en lang periode med svigtende resultater, der placerer klubben på en skuffende 10. plads i Premier League.
Medie: Everton-spiller på blokken hos både Liverpool og UnitedKampen mellem Liverpool og Everton spilles mandag, og der er kick off klokken 21.00. Du kan se opgøret på 3+ og Viaplay.