LaLiga

Kæmpe nedskæring: FC Barcelona vil reducere lønbudgettet med over 1 milliard

FC Barcelona har overskredet løngrænsen i LaLiga, og derfor vil klubben skære 1,3 milliarder kroner i lønbudgettet til sommer.

Joan Laporta. FC Barcelona. Lønbudget. Nedskæring i lønninger på 1,3 millarder kroner.
Foto: Pablo Morano/Reuters/Ritzau Scanpix

170 millioner euro eller i dansk kontekst omkring 1,3 milliarder kroner.

Så meget vil FC Barcelona skære i lønbudgettet til sommer.

Det fortæller klubbens præsident Joan Laporta på et pressemøde torsdag ifølge Mundo Deportivo.

LaLiga-storklubben har været presset hårdt på finanserne de seneste år – et problem som stadig gør sig gældende i klubben. Derfor skal der nedskæringer til, og det bliver altså i lønbudgettet, bekræfter Laporta.

– Vi ved alle, at LaLiga sætter grænser, som vi skal holde os inden for. Lige nu overskrider vi løngrænsen, og det betyder, at La Liga bliver ved med at være restriktive. Og det er meget vanskelig at håndtere, siger Laporta og fortsætter:

– Siden jeg kom til, har vi købt spillere til en samlet værdi af 215 millioner euro, mens vi har solgt for 141 millioner euro. Vi har samlet et konkurrencedygtigt hold, men til sommer kommer vi til at reducere lønbudgettet med 170 millioner euro (omkring 1,3 milliarder kroner red.).

Barca bekræfter: Skriver kontrakt med Ronaldinhos søn

Joan Laporta kommer dog ikke ind på, hvordan man konkret vil sikre, at man får skåret ned i lønningerne.

Ser man bort fra det økonomiske, så går det, rent sportsligt, godt i FC Barcelona for tiden. Klubben befinder sig i skrivende stund på en førsteplads i LaLiga, hvor man har otte point ned til de nærmeste forfølgere i form af rivalerne fra Real Madrid.

Næste FC Barcelona-kamp finder sted søndag aften, hvor klubben gæster ligaens sjetteplads fra Villareal på udebane.

Se den samlede LaLiga-stilling herunder

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P