3F Superligaen

FCM-profil: Mit niveau er til mere end Superligaen

FC Midtjyllands lejeaftale med Kristoffer Olsson udløber til sommer. Midtjyderne er angiveligt interesserede i at købe den Anderlecht-ejede svensker fri. Hovedpersonen selv mener, han har niveau til mere end Superligaen.

Kristoffer Olsson har det godt i FC Midtjylland, men skal efter planen tilbage til Anderlecht til sommer.
FCM's Gustav Isaksen har scoret til 4-1 og jubler med Sory Kaba, Paulo da Silva, Kristoffer Olsson og Erik Sviatchenko under Europa League gruppe F-kampen mellem FC Midtjylland og SS Lazio i Herning torsdag den 15. september 2022.. (Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix)

Til sommer er det slut.

Lejeaftalen mellem FC Midtjylland og Kristoffer Olsson udløber, og midtbanespilleren vender tilbage til belgiske Anderlecht.

Altså med mindre det lykkedes midtjyderne at købe svenskeren fri i Anderlecht, som de angiveligt pønser på. Kristoffer Olsson har det godt i det midtjyske, men han mener dog samtidig, at han har niveau til at spille på en højere hylde end Superligaen. Det fortæller han i et interview med Fotbollskanalen.

– Vi får at se, hvad der sker. Jeg fylder 28 og vil spille på det højest mulige niveau, og jeg føler, at jeg har et niveau, som kan begå sig på et højere niveau end i den danske Superliga, siger Kristoffer Olsson og fortsætter:

– Men det er også vigtigt at få det, man har brug for, og for mig er det vigtigt at føle mig fri. Og det gør jeg her. Så jeg kan forestille mig at blive, hvis klubben ønsker det, og hvis alt klikker.

Olsson-flugter var nok, da FC Midtjylland besejrede de sydkoreanske mestre

Så langt så godt. Men svenskerens kontrakt med Anderlecht løber indtil sommeren 2025, og ifølge belgiske medier skulle klubben være interesseret i at bruge Olsson, når lejeaftalen med Midtjylland udløber til sommer.

Han afviser heller ikke muligheden for, at en fortsættelse i Anderlecht kan blive en succes. Den belgiske storklub har fået både dansk træner (Brian Riemer, red.) og dansk sportschef (Jesper Fredberg, red.), og det kan også få en betydning, fortæller Olsson.

– Når der kommer en ny sportsdirektør og træner, vil der ske en ret stor forandring. De vil have tingene på deres måde. Det føler jeg mig også ret åben overfor. Jeg har to (år, red.) tilbage der. Jeg er åben for, hvordan det bliver, siger han.

Avis: Fredberg og Riemer vil give Olsson en ny chance

Andre klubber kan komme i spil som eventuelle købere af Kristoffer Olsson. Men svenskeren er godt tilfreds med de to muligheder, der er i spil i øjeblikket, og er åben for en fremtid i FC Midtjylland, som angiveligt vil købe ham fri.

– Det er muligt, men der er meget, der skal falde på plads. Midtjylland skal virkelig ville det fuldt ud, og jeg skal også ville det fuldt ud, ellers bliver det ikke godt, siger han og fortsætter:

– Begge muligheder føles gode. Det vigtigste er, at jeg nu kommer til at spille fodbold igen og i en rolle og position, hvor jeg trives. Så kan jeg levere, og så er fodbold sjovt. Det er værre, når man ender i en situation som i Anderlecht, hvor jeg fik en position, jeg ikke kunne lide.

Medie: FCM vil hente svensk lejesvend permanent – så meget vil de betale

Kristoffer Olsson har tidligere spillet i FC Midtjylland, som han forlod i 2017 for at tage til AIK Stockholm i hjemlandet. Det er i alt blevet til 87 kampe for midtjyderne. Derudover har Olsson spillet 42 A-landskampe for Sverige.

Den 20. februar tager Olsson og FC Midtjylland hul på forårssæsonen i Superligaen. Her skal de møde Viborg FF på udebane, og der er kick off klokken 19.00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P