
Real Madrid spiller sig i finalen ved klub-VM
Real Madrid mødte onsdag aften Al-Ahly ved verdensmesterskabet for klubhold.

Real Madrid spillede sig onsdag aften et skridt nærmere deres næste trofæ.
Det gjorde de, da de besejrede Al-Ahly fra Egypten med 1-4 med mål scoret af Vinicius Júnior, Federico Valverde, Rodrygo Goes og Sergio Arribas.
Et resultat, som betyder, at Madrid-klubben skal møde saudi-klubben Al-Hilal FC på lørdag, når turneringens finale finder sted i Marokko.
Turneringen er kendt for at de bedste klubber fra hvert kontinent tørner sammen – fra Europa sendes Champions League-vinderen fra sidste sæson.
Her besejrede Real Madrid ‘The Reds’ fra Liverpool med 3-1 og kvalificerede sig altså dermed til verdensmesterskaberne for klubhold.
Champions League-vinderholdet træder direkte ind i turneringens semifinale, og aftens kamp var dermed Real Madrids første ved klub-VM.
I alt består turneringen af otte hold, hvor dagens modstandere for Real Madrid, ellers havde haft en god turnering. Al-Ahly trådte ind i turnerings første runde og har besejret både Auckland City og Seattle Sounders.

Det er 13 år siden, at en klub uden for Europa har vundet turneringen. Dengang var det Corinthians fra Brasilien, der overraskende besejrede Chelsea i finalen.