Medie: Skade holder Lloris ude af CL-brag
Premier League

Medie: Skade holder Lloris ude af CL-brag

Hugo Lloris pådrog sig en knæskade mod Manchester City, og udsigten til at komme tilbage i målet igen er ikke lige om hjørnet.

Hugo Lloris er skadet i mindst seks uger.
RygtehistoriePremier League

Tottenham er tilsyneladende stødt på en ny udfordring.

Således skriver The Telegraph, at klubbens franske målmand, Hugo Lloris, er ude i mindst seks uger med en skade.

Tottenham-keeperen blev skadet under den hårdttilkæmpede 1-0-sejr over Manchester City i weekenden, hvor det skulle være et ledbånd i knæet, der nu har brug for pause.

Helt skidt nyt er det dog ikke for Tottenham, konteksten taget i betragtning.

Klubben fra det nordlige London skulle nemlig have frygtet, at det var resten af sæsonen, der røg for den 36-årige keeper.

Tottenham-vikar efter sejr over City: Conte sendte SMS’er under kampen

Skaden betyder dog, at Hugo Lloris ikke kommer til at spille mod AC Milan i den første af to Champions League-ottendedelsfinaler den 14. februar, ligesom han også står til at misse returopgøret den 8. marts.

I den hjemlige liga jagter Tottenham lige nu en placering i top 4, hvor man aktuelt er et enkelt point efter Newcastle på fjerdepladsen - Newcastle har dog spillet en kamp færre.

Mest læste

Notifications

Notifikationer