Yaya Toure’s agent: Alt var transparent i City
Yaya Toure er en af de spillere, der har skabt en stor karriere i Manchester City, og midtbanespillerens agent slår nu fast, at alt omkring ivorianerens kontrakt foregik ordentligt hos Manchester City.
Yaya Toure spillede i Manchester City igennem otte sæsoner.
Den ivorianske stjernespiller var med til at sikre det legendariske mesterskabet under Roberto Mancini i 2012, og han har i en lang periode høstet stor anerkendelse for sit ophold på Etihad Stadium.
Efter Premier Leagues anklager mod Manchester City, der kom frem mandag, har Yaya Toures agent haft behov for at skærme af for sin spiller.
Overfor avisen The Guardian slår Dimitri Seluk fast:
– Nej, alt var gennemsigtigt, der var intet på bagsiden. Jeg er kun interesseret i at se, hvad der kommer til at ske, da dette er en overraskelse. Yaya betalte selvfølgelig alt – skat og alt. Det hele var gennemsigtigt, slår agenten fast overfor den traditionelle engelske avis.
Der er nu nedsat en selvstændig kommision, som skal efterforske sagen mod Manchester City på vegne af Premier League.
Toure kører gerne med fuld åbenhed.
– Selvfølgelig. Jeg ville fortælle dem det samme.