Premier League

Medie: Premier League-klubber vil have Manchester City smidt ud af ligaen

Især ligaens traditionelle tophold skulle have presset på for at få de engelske mestre smidt ud af Premier League, hvis de kendes skyldige.

Premier League-klubberne vil have Manchester City ud af Premier League.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Mandag kom det ud, at Premier League har rettet anklager mod Manchester City for over 100 brud på Premier Leagues regler. En sag, du kan blive meget klogere på her.

Efterfølgende har flere spekuleret i, hvad anklagerne kan få af konsekvenser for de regerende engelske mestre, og flere steder nævnes det, at klubben risikerer at blive smidt ud af Premier League.

Og angiveligt er det noget, der får de øvrige Premier League-klubber til at lugte blod.

Ifølge engelske Sky Sports presser de 19 resterende hold i ligaen angiveligt på for, at City skal smides ud af ligaen, hvis det skulle vise sig, at de er skyldige.

Det engelske medie mener at vide, at det især er Manchester Citys største konkurrenter fra den traditionelle top-6, som inkluderer Arsenal, Manchester United, Chelsea, Tottenham og Liverpool, der presser på for at få dem kylet ud.

Når det så er sagt, er der ingen af klubberne, der ønsker at involvere sig i processen, som lige nu er i hænderne på en uafhængig kommision, som skal afgøre Manchester Citys skæbne.

City afholdte medarbejdermøde: Renser vores navn med ‘uigendrivelige beviser’

Den uafhængige kommission er nedsat af Premier League og har beføjelser til i yderste konsekvens at udelukke Manchester City fra det engelske ligasystem.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P