Hollywood-hold missede gylden mulighed for avancement
Eventyret i FA Cuppen slutter for Wrexham, der tabte i de sidste minutter mod Sheffield United.
Der skulle omkamp til, før Championship-holdet Sheffield United fik bugt med Wrexham.
Wrexham fra Englands femtebedste række havde ellers muligheden for at gå videre, da angriberen Paul Mullin fik muligheden for at blive helten fra straffesparkspletten.
Tidligere i kampen havde han udlignet til 1-1 på straffe, men anden gang manglede skarpheden.
I stedet scorede Sheffield United to mål dybt inde i kampens tillægstid, der definitivt slukkede FA Cup-håbet for de medrejsende Wrexham-fans.
Wrexham er ejet af Hollywood-stjernerne Rob McElhenney og Ryan Reynolds.