Premier League

Officielt: Jesse Marsch er færdig i Leeds

Leeds bekræfter mandag, at man i kølvandet på nederlaget til Nottingham Forest søndag, har afbrudt samarbejdet med Jesse Marsch.

Leeds Logo

Så gik den ikke længere for Jesse Marsch.

Efter en længere periode med dårlige resultater er amerikaneren nu officielt fortid som manager i Premier League-klubben. Det bekræfter Leeds mandag på klubbens hjemmeside.

Fyringen kommer i kølvandet på endnu et skuffende resultat søndag, hvor Marschs tropper skuffende tabte mod oprykkerne fra Nottingham Forest med 1-0.

Med nederlaget til Forest ligger Leeds nu nummer 17 i Premier League, hvor kun målscoreren holder dem foran Everton under stregen – og det viste sig altså at være nok for Leeds-ledelsen til en fyring.

Klubben oplyser i øvrigt på sin hjemmeside, at Marschs assistenter Rene Maric, Cameron Toshback og Pierre Barrieu også forlader klubben med øjeblikkelig virkning.

Amerikaneren nåede at stå i spidsen for den traditionsrige engelske klub i 20 kampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P