Medie: Liverpool og Arsenal kæmper om Champions League-vinder
Spanske Marco Asensio ligner en færdig mand i Real Madrid. Senest er Liverpool og Arsenal meldt interesseret i kantspilleren.
Få havde forudset, hvordan Liverpools og Arsenals sæson ville udspille sig.
London-klubben er favoritter til at vinde dette års Premier League, imens Liverpool modsat har spillet en mareridssæson, hvor europæisk deltagelse synes urealistisk.
Alligevel er de to klubber begge med i kampen om at hente Real Madrid-spilleren Marco Asensio, der i en længere periode har været rygtet væk fra den spanske hovedstad.
Det skriver det spanske medie Fichajes.
Artiklen fortsætter efter reklamen
Den 27-årige spanier, der både kan spille på kanterne og på midtbanen, har kontraktudløb til sommer, hvorfor han allerede nu må forhandle kontrakt med klubber udenfor Spanien.
Mediet skriver, at Arsenals træner, Mikel Arteta, ønsker at skabe en ‘mester-trup’ til næste sæson, imens Liverpool hovedsagligt skulle være interesseret, hvis Jude Bellingham-jagten mislykkes.
Marca: Asensio takkede nej til både Tottenham og AC MilanUdover de to Premier League-mandskaber meldes også PSG som en tredje mulig destination.