Serie A

Juventus fik fratrukket 15 point: Nu handler det om overlevelse

Juventus' pointstraf i Serie A har efterladt dem langt væk fra kampen om europæisk fodbold. Nu handler det i stedet om overlevelse for træner Maximillian Allegri.

Juventus-trænerne Max Allegri tænker på overlevelse i Serie A.
Massimo Pinca/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er sjældent, at ordene overlevelse i ligaen og Juventus bliver brugt i samme sætning.

Det italienske storhold dominerede Serie A i 10’erne, hvor det blev til ni mesterskaber i træk fra 2012 frem til og med 2020.

I denne sæson har det dog set anderledes ud for Den Gamle Dame, der udover spillet på banen, også har kæmpet med en pointstraf på 15 point på grund af mistænkelig regnskabsførelse.

Artiklen fortsætter efter reklamen

Det har efterladt holdet med ni point over nedrykningspladserne, hvilket har fået Juventus-træneren Max Allegri til at vende sin opmærksomhed mod bunden.

– De tog 15 point fra os, og nu har vi 23. Det er fakta. Så vi skal tænke over at nå 40 point for at overleve. Jeg griner, men det er sådan, det er, siger Allegri ifølge Calciomercato.

Medie: Juventus er rasende – overvejer at rive Pogbas kontrakt itu

Problemerne for Juventus slutter dog ikke ved en pointstraf. Den tilbagevendte midtbanestjerne, Paul Pogba, har endnu ikke spillet et eneste minuts fodbold til stor utilfredshed for klubben. Læs mere om det ovenfor.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P